Ishøj Vikingemarked
I forbindelse med Vestegnens Kulturuge kom Ishøj Vikingemarked på benene for flere år siden.
Ildsjæle brugte mange timer af deres fritid på at stable et marked, med alt der hører sig til, på benene.
Der var mange telte og vikinger/aktører, børn og unge, som ældre deltog og var med til at skabe grobund for en tilbagevendende årlig tradition. En tradition der sidder på rygraden af mange.
Markedet kører nu videre alene; dog, som altid, med økonomisk støtte fra Ishøj Kommune.
Hestebrug på vikingetiden har været en del af Ishøj Vikingemarkeds DNA siden første år. På markedet er det muligt at komme helt tæt på de store smukke dyr og høre om deres funktion og vigtighed for datidens vikinger.
